• 13. januar kl. 20:00
  • Industrien

Kald På Mig Igen

– et ægte og uskønt portræt af menneskelig interaktion

Kald På Mig Igen er en rørende, humoristisk og musikalsk forestilling om vores behov for at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi griner af de ting, der er så pokkers svære ved at være menneske.

En fortælling om to mennesker i dyb ensomhed, der i et sårbart og akavet møde hjælper hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med verden.

Han har aldrig set boghandlen før. Det er, som om en gåde stråler ud af den. Han har ingen idé om, hvad der lå på det hjørne før. Næsten uden at han opdager det, går han ind i boghandlen. Han ser kvinden bag disken, men først og fremmest ser han bøgerne. De fylder ham uventet og pludselig med barndommens dybe glæde.

En helt ny forestilling af holdet bag Sangen om Oda og Anton, som spillede i Industrien i december 2025 efter at have vundet Årets Reumert i 2024!

Efter forestillingen får publikum lejlighed til en snak med skuespillerne.

Instruktør: Rasmus Ask
Medvirkende: Ene Øster Bendtsen, Lars Dammark, Thit Helbo og Johannes Smed
Scenograf: Claus Helbo
Forfatter: Lars Dammark 
Komponist: Johannes Smed
Dramatiker: Gitte Villadsen

Producent: teater Rum

Tag en ung med i teater – hver voksenbillet købt til denne forestilling giver ret til en gratis ungdomsbillet.

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 195 kr.