• 1. oktober kl. 20:00
  • Industrien

De uskrevne

– en alvorlig komedie

Der er forestillingsprøve på et teater. To personer kommer og påstår, at de er roller, som gerne vil skrives færdige.

Men kan det passe? Findes der roller udenfor teatret, og kan de spille sig selv på en scene? Hvad er virkelighed, hvad er illusion?

De uskrevne er en bearbejdning af Pirandellos berømte 6 karakterer søger forfatter, som skabte furore, da den fik premiere, fordi den stiller spørgsmål ved både menneskets og teatrets væsen.

Spørgsmål om hvad en sand historie er, og om sandhed overhovedet findes, tages op i en skønsom blanding af humor og tragik i denne helt unikke forestilling med Mette Rønne.

Kulturnyt gav fem stjerner og skrev: Ubegribeligt godt teater til 5 stjerner. Det kunne også være 6 stjerner, det er lige meget, glem antallet af stjerner. Genialt teater har ikke brug for flere stjerner end netop én: Mette Rønne.

Efter forestillingen får publikum lejlighed til en snak med Mette Rønne.

Instruktør: Anders Brink Madsen
Medvirkende: Mette Rønne 
Tekstbearbejdelse: Mette Rønne og Anders Brink Madsen
Dramaturg: Ditte Bichel

Producent: Kulturmarkt

Tag en ung med i teater – hver voksenbillet købt til denne forestilling giver ret til en gratis ungdomsbillet.

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 175 kr.