- 7. december kl. 15:00
- Industrien
Sangen om Oda og Anton
– en sand kærlighedshistorie og teaterperle
Sangen om Oda og Anton er enkel i sin form, men stor i sin fortælling om to helt almindelige mennesker som dig og mig.
Så stor, at den vandt Årets Reumert 2024
En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder og om sammen at danse igennem boblende glæde og finde vej i den dybeste sorg.
Oda var en høj pige med rødt hår og fregner. Og hun var hurtig. Lige fra hun var helt lille, var hun hurtig. Og hun elskede at løbe. Det kom dybt inde fra hende selv – glæden ved at løbe.
Anton ventede på kærligheden og vidste, at det var den bærende søjle, der holdt verden oppe.
Ingen kan forklare, hvor Anton havde den vished fra.
De mødtes til Kratballen en sommeraften under lysende stjerner og lanterner. Allerede i det første blik lå en viden om al den glæde, smerte, varme og håbløshed, de sammen skulle gennemleve.
Det er en rørende historie om kærlighedens styrke og livets dybeste sorger – en oplevelse, der bliver siddende i kroppen og taler til alle generationer.
Instruktør: Rasmus Ask
Medvirkende: Ene Øster Bendtsen og Lars Dammark
Scenograf: Claus Helbo
Forfatter: Lars Dammark
Dramatiker: Gitte Villadsen
Komponist: Johannes Smed
Producent: Teater Rum
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 195 kr.
Tag en ung gratis med i teater – hver voksenbillet købt til denne forestilling giver ret til en gratis ungdomsbillet.
