• 27. Februar kl. 18:00
  • Arena Assens

Ronja Røverdatter

– vidunderlig familieklassiker med musik af Sebastian

En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander: Den viljestærke Ronja hos Mattisrøverne og den følsomme Birk hos Borkarøverne. Da Ronja kommer til verden, slår lynet ned, og en dyb kløft deler nu den mægtige borg, Mattis Borg. De hjemløse Borkarøvere er ikke længe om at flytte ind i den tomme del af borgen – til stor ærgrelse og irritation for Mattisrøverne.

Ronja har svært ved at finde sig tilpas i røverlivet og søger derfor ud i skoven. Her lærer hun at begå sig blandt rumpenisser, skovhekse, grådværge og andre under- og overjordiske væsner. Her møder hun også Birk, fjendesøn, nabo og med tiden Ronjas bedste ven. Sammen beslutter de sig for at vende ryggen til røverlivet og at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt!

Ronja Røverdatter er en klassiker om kærlighed, mod og venskab, og Sebastians smukke og rørende sange henrykker alle – store som små.

Egnet for børn fra 7 år

Instruktør: Mads M. Nielsen
Medvirkende: 11 skuespillere og 3 musikere bl.a. Monica Isa Andersen, Sigurd Thomasen, Charlotte Guldberg, Rasmus Fruergaard, og Jakob Højlev Jørgensen
Scenografi: Nadia Nabil Korsbæk
Producent: Folketeatret

Billetpris: Børn/unge: 75 kr. Voksne: 150 kr.