- 17. september kl. 13:30
- Vestfyns Gymnasium
Lykke-Per
– en yderst morsom tour de force
Lykke-Per er en gribende teaterforestilling, der tager dig med på en tempofyldt, interaktiv rejse gennem Henrik Pontoppidans 800-siders nobelprisvindende roman.
Peter Andreas Sidenius vokser op i et strengt og moraliserende præstehjem i en lille by i Midtjylland. Her skal man nøjes, være ydmyg og stille sig tilfreds. Men Peter Andreas vil ændre verden. Han flytter til København i en indædt tro på, at han er skabt til noget ekstraordinært stort.
Lykke-Per er en utrolig fortælling om at vriste sig fri af livets spændetrøje, at gå efter det yderste og… lykkes med livet uden at tabe sig selv.
Publikum placeres på to sider med scenen og fortællingen imellem sig. En fortælling, hvor Pontoppidans klassiske sprog bliver levende og vibrerende nært, så det taler til alle, der synes, at klassikere ellers kan være noget støvet og gammeldags noget.
Det er samtidig en yderst morsom tour de force igennem et af dansk histories absolut største litterære værker. En helt ny måde at opleve en klassiker på.
Instruktør: Rasmus Ask
Medvirkende: Matias Hedegård Andersen, Henrik Blauner, Sofie Ancher Vea
Forfatter: Nils Torp
Scenografer: Virksomheden Træls og Teater Jævn
Lysdesigner: Søren Lydersen
Lyddesigner: Johannes Smed
Producent: Teater Jævn
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 175 kr.
