- 8. september kl. 20:00
- Bio, Assens
Kløvedal – det bedste man kan sige
– et gennemmusikalsk portræt af Danmark i 70’erne
Kløvedal – det bedste man kan sige tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer, Det bedste man kan sige, som handler om, hvordan det er at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv – frit svævende mellem forskellige forældreroller, kunst, politik og fællesskabets skiftende luner.
Vi møder den voksne Nadia, der under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at klare sig i kraft af fællesskabet og lære at finde fred med sig selv som en voksen kvinde og barn af 70’erne.
Kløvedal – det bedste man kan sige er tredje forestilling i Teatergrads musikalske Danmarkskrønike. I 70’erne – en grænsesøgende og samfundseksperimenterende tid – slippes hippierne og kollektivisterne løs. Der er et opgør mod alle autoriteter, magtstrukturer og politiske systemer.
Kløvedal – det bedste man kan sige er et gennemmusikalsk portræt af en kvinde, en familie, en tid og et samfund i opbrud.
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Medvirkende: Malin Rømer Tani, Anne Gry Henningsen, Brian Hjulman og Hans Find Møller
Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap
Dramatiker: Thomas Markmann
Komponist: Marie Louise von Bülow
Producent: Teatergrad
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 175 kr.
Tag en ung gratis med i teater – hver voksenbillet købt til denne forestilling giver ret til en gratis ungdomsbillet.
