- 17. januar kl. 20:00
- Haarby Kro
Kald det kærlighed
– en feelgood monolog om det største af alt
Lars er syg. Alvorligt syg. Han orker ikke mere. Han kan ikke overskue en dag mere som patient. I et desperat forsøg på at genfinde noget normalitet smider han hospitalstøjet og tager sit eget tøj på, mens han tænker tilbage på tiden med sin store kærlighed.
Det, som starter som en sentimental flugt og afsked med kærligheden, viser sig at være en munter og finurlig vej til at genfinde mod og håb. Lars indser, hvor meget han har at kæmpe for, og hvor meget han længes efter at leve livet.
Historien om Lars og hans kærlighed fortælles med afsæt i nogle af de smukkeste kærlighedssange skrevet på dansk.
Ud over, at sangene fortolkes live på scenen, fletter sangteksterne sig ind og ud af monologen, som rammer sin helt egen poetiske tone.
Der tages afsæt i kendte sange af bl.a. Anne Linnet, Lars HUG, Marie Kay, Guldimund og Lars Lilholt, samt nye sange af Lasse Kjærulf Andersen.
Kunstnerisk hold og medvirkende: Steffen Sommerstedt og Lasse Kjærulf Andersen
Producent: Aspendos
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 175 kr.
