• 21. April kl. 20:00
  • Arena Assens

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag

– et poetisk og musikalsk komedieshow

En forestilling om det uperfekte menneske. Vi spiser kage, selvom vi er på slankekur. Vi står i kø til Black Friday, men betaler med glæde vores ubrugte fitnessabonnement. Vi er forandringsparate til fællesmøder, workshops, strategidage og PowerPoint-præsentationer, men glemmer alt om missioner og visioner, så snart det er hverdag igen.

Forestillingen tager fat i alle de udfordringer, der opstår, når det uperfekte menneske forventes at have den perfekte adfærd. Hvorfor falder vi i gang på gang? Og hvad skal der til for at skabe forandring i den virkelige verden?

En poetisk og tankevækkende forestilling med genkendelige og urkomiske situationer fra hverdagen – både den derhjemme og på arbejdspladsen.

Forestillingen blev set af 30.000 publikummer, da den spillede på Nørrebro Teater. Vi har kun 300 pladser, så vent ikke – køb billetter.

Instruktører: Anastasia Nørlund og Joy-Maria Frederiksen •
Medvirkende:
Rikke Buch Bendtsen, Troels Malling, Niels Skovgaard Andersen, Mathilde Lundberg og Albert Stein Ankerstjerne
Scenografi: Julian Toldam Juhlin
Producent: Nørrebro Teater og Folketeatret

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 295 kr.

Tag en ung gratis med i teater – hver voksenbillet købt til denne forestilling giver ret til en gratis ungdomsbillet.