• 25. November kl. 20:00
  • Haarby Kro

Gullaschbaronen

en musikalsk, satirisk kabaret

Begrebet gullaschbaroner opstod under første verdenskrig, da driftige forretningsfolk tjente store summer på at lave gullasch til den tyske hær. Penge, som de nyrige ofte brugte på børsen, ekstravagante fester og store paladser. Formuer blev vundet, og ligeså mange blev tabt.

Forestillingen Gullaschbaronen er inspireret af disse skandaler, som blandt andet var medvirkende til Landmandsbankens krak i 1922, men den trækker også tråde til nutiden, til finanskrisen for 15 år siden og til nutidens bankskandaler. Grådighed og manglende moralsk kompas sættes i scene i en stram og skarp musikalsk form.

Osvald Helmuths berømte sang Familieportrætter går som en rød tråd gennem hele forestillingen. Nævnes skal også Frederik Jensens Gullaschvise, Schiøler-Lincks Ih, hvor er det kommunalt og Preben Uglebjergs Gyngerne og Karrusellerne med ny tekst af Rasmus Krogsgaard.

Rollerne som Gullaschbaronen og hans lurvede familie spilles alle af Hans Dueholm akkompagneret af pianist Allan Dahl Hansen, som begge er kendt af mange fra Figaros’ meget musikalske og morsomme forestillinger.

Instruktører og medvirkende: Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen
Manuskript og scenografi: Hans Dueholm
Kostumer: Nathalie Meldgård 
Producent: Figaros

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 170 kr.

OBS: Kun én ledig billet (17. juli )