• 5. December kl. 20:00
  • Arena Assens

De urørlige

– varm komedie om et uventet venskab

Oplev Preben Kristensen og Arian Kashef som det umage makkerpar i teaterversionen af den franske filmsucces, De urørlige, der er baseret på en sand historie og anses som en af verdens bedste feel-good komedier.

Philippe er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter og er efter en alvorlig bilulykke lam fra hal-sen og ned. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto.

Da Philippe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss – der helst vil forblive på kontanthjælp – modvilligt jobbet og forventer at få et rungende nej, som han er vant til.

Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ humor og energi og beslutter at ansætte ham. I mødet mellem de to meget forskellige mænd vokser et uventet og enestående venskab frem, og med humoren som grundtone i deres samspil giver de hinanden et skub fremad i livet.

De urørlige bygger på den selvbiografiske roman Tu as changé ma vie af Abdel Sellou, der i bogen beskriver sin tid som hjælper for den franske aristokrat Philippe Pozzo di Borgo. Filmen De urørlige blev på kort tid den mest sete franske film på verdensplan.

Instruktør og dramatiker: Kim Bjarke
Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Jeanette Binderup-Schultz, Troels Malling m.fl.
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Oversættelse og dramaturgi: Ninette Mulvad
Producent: Folketeatret

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 295 kr.

Tag en ung gratis med i teater – hver voksenbillet købt til denne forestilling giver ret til en gratis ungdomsbillet.