• 26. januar kl. 20:00
  • Industrien

Brunos Bodega forever

– et musikalsk og kærligt portræt af de brune værtshuse

På Brunos Bodega findes ingen skæve eksistenser – kun mennesker. I de bølgende røgtåger møder vi SønderJytte, Klåge, Allan Pisbows og alle de andre, der er lige så faste som resten af inventaret. Her lever hverdagsdrømme og tragedier side om side, og selv om bølgerne går højt, rækker netværket tæt og sikkert ind under selv de dybeste fald.

Brunos Bodega kunne ligge hvor som helst i landet, og den brede skare af både rørende, irriterende og hylemorsomme stamgæster minder alle om nogen, vi kender. Et musikalsk og kærligt portræt af de brune værtshuse, som der bliver stadig færre af.

Anmelder Camilla Gade Christensen, Nordjyske skriver:
En forestilling, der på overfladen fornøjer og underholder, men også kalder til eftertænksomhed i en tidsalder, hvor ensomheden vokser, mens omsorgen og fællesskaberne på steder som Brunos
Bodega langsomt er ved at dø ud.

Instruktør: Marlene Smith
Medvirkende: Pernille Nedergaard Haugesen, Asger Kjær og Lasse Popp
Forfatter og sangskriver: Lasse Popp
Scenograf: Christian Q. Clausen
Producent: Limfjordsteatret

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 195 kr.