• 5. februar kl. 20:00
  • Haarby Kro

3 Akkorder & Sandheden

– en country-cabaret

En nyskrevet dansk cabaret-falbelade bundet sammen af sange fra den mest basale kærligheds-musik – nemlig country-musikken, som, tit med blot tre simple akkorder, kan sætte ikke bare kærlighedslivet men sågar selve livet på spidsen og i relief.

Der vil være sange helt fra country-musikkens spæde start med Hank Williams videre over Johnny Cash, Willie Nelson, Loretta Lynn, Tammy Wynette og Dolly Parton – og helt op til vor tid med sange af Billy Ray Cyrus og Garth Brooks.

Forestillingen er sat sammen og skrevet af de medvirkende med fødselshjælp fra Cafe Livas kunstneriske leder, Jacob Morild.

På scenen står to af deres generations stærkeste skuespillere – Mette Marckmann og Jesper Lohmann.

For de tre akkorder står en af landets bedste guitarister, Jan Rørdam, på alskens guitarer og andre strengeinstrumenter.

Medvirkende: Mette Marckmann, Jesper Lohmann og guitarist Jan Rørdam
Producent: Café Liva 
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 195 kr.