Livet er en morgengave – fredag d. 10. marts kl. 20 i Industrien, Aarup

– en Halfdan Rasmussen-kabaret

En mand sidder i sin have og nyder tilværelsen … eller … nu er nyder jo så stærkt et udtryk. Han sidder der i hvert fald … lidt endnu … forhåbentlig …

Hvordan endte han i denne have, og hvor længe har han egentlig siddet der – og hvorfor er det lige den have, han sidder i?

Med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens mangfoldighed af digte, tosserier, børnerim og erindringer om det tyvende århundrede fortælles en eksistentialistisk historie om et mandeliv med både glæder, sorger, svigt og trofasthed – og familiebånd.

Jesper Asholt er på scenen som Den Danske Mand. Han bliver akkompagneret af komponist, kapelmester og pianist Morten Wedendahl og bassist og arrangør Elo Lindhardsen.

Ved premieren i februar 2022 skrev pressen:
Frederiksborg Amts Avis & Sjællandske Medier

Dybt imponerende & hjertevarm – En Aftengave til Publikum!
CphCulture
Sjældent er rigdommene i Halfdan Rasmussens forfatterskab kommet så fint til udtryk!
Berlingske Tidende
Sikke en vidunderlig saft og kraft!
iScene
Charmerende, underfundig og overvældende!

Instruktør: Jacob Morild
Medvirkende: Jesper Asholt, Morten Wedendahl og Elo Lindhardsen
Manuskript: Jesper Asholt
Producent: Café Liva

Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 195 kr.
Husk – til denne forestilling: én gratis ungdomsbillet ved køb af voksenbillet.