
– en humoristisk fortælling om livet før døden
Forestillingen er aflyst pga. sygdom og kommer desværre ikke på turné i denne sæson.
En deadline, tom for idéer, indblanding udefra – frustrationer. Måske en helt ukendt situation – måske ikke?
I hvert fald er det situationen for den succesfulde forfatter, der skal aflevere sit manuskript næste morgen, og den, der blander sig, er én af bogens karakterer – Jack.
Forfatteren skal nu forsøge at styre historien i land og tilgodese – eller ignorere – både egne og karakterens ønsker og behov.
Det sidste ord handler om at risikere det, vi kender, og turde tage styrepinden i sit eget liv – måske ikke nogen dårlig ide!
På scenen får vi fornøjelsen af Mette Rønne, som mange så i den fantastiske monolog Den Komiske Tragedie i sæson 19/20. Denne gang spiller hun sammen med Holger Østergaard.
Efter forestillingen møder Mette Rønne publikum til en spændende snak.
Kunstnerisk konsulent: Hans Rønne
Medvirkende: Mette Rønne og Holger Østergaard
Manuskript: Mette Rønne og Holger Østergaard
Producent: Kulturmarkt
Billetpris: Børn/unge: 125 kr. Voksne: 170 kr.