– en humoristisk verdensklassiker, nu som teater
Instruktør og dramatiker: Martin Lyngbo
Medvirkende: Jens Frederik Sætter-Lassen, Lars Bom, Lisbeth Gajhede, Sofie Alhøj og musikeren Jonas Munck-Hansen
Forfatter: Hans Fallada
Scenograf: Rikke Juellund
Producenter: Mungo Park og Folketeatret
Billetpris: 225 kr.
En dramatisering af en af mellemkrigstidens mest betydende romaner.
”Lille mand hvad nu?” er historien om et helt almindeligt menneskes sociale nedtur. Beretningen om flipproletaren, Johannes Pinneberg, der må kæmpe mod brutaliteten i 1930’ernes Berlin, ligesom han må bekæmpe brutaliteten i sig selv. En kamp for familien og kærligheden, for sin elskede kone Pusser og deres lille dreng, som de kalder Sardinen. Det er en kamp, der genspejles i millioner af familier overalt i verden i såvel 1930’ernes krise som i dag.
Tyske slagerhits fra den tid arrangeret af Jonas Munck-Hansen, der også er med på scenen, sætter det hele i et ironisk relief.
Hans Falladas roman ”Lille mand hvad nu?” fra 1932 – året før Hitlers magtovertagelse – er en humoristisk verdensklassiker, som Martin Lyngbo har dramatiseret til en morsom og medrivende teaterversion, der nu kommer på turne.
Et enigt anmelderkorps fandt mange rosende ord og mange stjerner frem, da ”Lille mand, hvad nu?” spillede stationært på Mungo Park.