Mænd i mindre doser – 17. september kl. 20 i Industrien, Aarup

– sjov, satirisk og bidende

Eva smider Adam ud af paradiset, fordi han ”ved et uheld” har plejet omgang med en ged! Med sig får Adam en flyttekasse, som viser sig at indeholde en stor del af de mandetyper, han kan vælge at blive eller skifte mellem at være. Stykket er en tour de force i ukuelige og elskelige mænd, der til sidst gør, at Eva overgiver sig og beder Adam om igen at flytte tilbage til paradiset.

Mænd i mindre doser er historien om, at kvinden kan smide manden ud af paradiset, men så mangler der noget – nemlig en at holde af, holde ud  og holde om. Hvor klodset, komisk og kærlighedshungrende manden end er, så er han værd at samle på!

Information skriver: ”Satiren rammer det kiksede i os alle”, og Politiken skriver bl.a.: ”Et stærkt bud på krisehjælp til den trængte mand. Med sidegevinst til os nødstedte kvinder – på tæskeholdet. Mage til mimisk præcisionskomik og galopperende benspjæt ses ikke hos nogen anden scenekunstner herhjemme. Kristian Holm Joensen har en form for uskyld, en ukuelig sårbarhed over sig”.

Kristian Holm Joensen siger selv:
“Forestillingen er satirisk, sjov, bidende; der er stof til eftertanke, og forestillingen rammer Danmark lige i øjet!”

Instruktør: Frede Guldbrandsen
Medvirkende: Kristian Holm Joensen
Forfatter: Kristian Holm Joensen
Komponister: Lasse Lyngbo og Søren Jensen
Lysdesigner: Kisser Rosenquist
Producent: Louise Schouw Teater

Billetpris: 175 kr.