Mod til at dræbe – 20.01. kl. 20 i Industrien, Aarup

– sønderjysk thriller på kanten af livet

En far og hans søn. Indestængt fortid og undertrykte følelser. Kampen for egen identitet imod den fædrene arv.

Det stærke familiedrama er en gribende historie om en far og en søn, der prøver at navigere i deres anspændte forhold til hinanden. Situationen spidser for alvor til, da sønnens kæreste dukker op. Hun bliver – uden at ane det – dråben, der får bægeret til at flyde over, og der bliver åbnet op for årtiers grimme og skjulte minder.

I Teatret Møllens udgave af Mod til at dræbe tilføres dramaet et unikt og spændende tvist. Faren og sønnen – spillet af Ole Sørensen og Thomas C. Rønne – snakker sønderjysk med hinanden og veksler mellem det sønderjyske og det rigsdanske, når sønnens kæreste er til stede. Denne originale præmis er med til at spænde dramaet yderligere op imellem de tre karakterer.

Det er dog alt andet end dialekt-komik, og selvom man ikke er sønderjyde, kan man sagtens forstå budskabet i denne højspændte forestilling, der byder på skarp dialog og voldsomme virkemidler i en enkel scenografi.

Instruktør: Rasmus Ask
Medvirkende: Ole Sørensen, Durita Dahl Andreassen, Thomas Jacob Clausen Rønne
Forfatter: Lars Norén
Producent: Teatret Møllen

Billetpris:
175 kr.