Opera mellem himmel og hav

Lørdag d. 27. juli kl. 19 i Det røde pakhus på molen i Assens

 

Guidoperas nystiftede forening OPERA MELLEM HIMMEL OG HAV har sin første koncert i Pakhuset i Assens Havn lørdag d. 27. juli kl. 19, hvor båden ”GUIDOPERA” vil ligge ved kajen allerede dagen inden koncerten. Der vil man kunne møde nogle af kunstnerne inden koncerten d. 7. juli kl. 19.

OPERA MELLEM HIMMEL OG HAV er en operaform der skal på turné til havne og øer i Danmark. Vores vision er at alle i Danmark skal kunne opleve operaen som kunstart. Gennem et samarbejde med lokale ildsjæle skaber vi mulighed for at dette kan ske. Båden stikker 2.40 meter, og så længe der er plads til os i havnen, finder vi plads i vores sommerturné kalender. Vi brænder stærkt for at formidle opera på en ny og spændende måde. Vi er helt tæt på vores publikum, og de vil opleve at de næsten er en del af det, der foregår på scenen.

På programmet er kendte arier og duetter fra Mozart, Verdi, Wagner og Puccinis operaer hvor hele programmet vil blive præsenteret og kædet sammen af sangerne og kapelmesteren i en dramatiseret form.

Medvirkende:

Guido Paevatalu, baryton og kaptajn ombord. Efter en succesrig operakarriere på Det Kongelige Teater og i udlandet har han gennem 15 år turneret med sit eget operakompagni GUIDOPERA i Danmark og i Norden.

Niels Jørgen Riis, tenor og styrmand, er engageret på Det Kongelige Teater, og en af vor tids fremmeste tenorer.

Signe Asmussen, sopran og 2. styrmand.

Leif Greibe, kapelmesteren der sammensætter arrangementerne for netop denne besætning. Båden har eget el-klaver, så prøver kan finde sted ombord.

Køb billetter her