Flygt – 25.08. kl. 13.15 i Det Røde Pakhus, Assens

 

– et musikalsk drama, hvor bølgerne går højt

Som så mange andre danskere må Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygte til Sverige, da besættelsesmagten natten mellem d. 1. og 2. oktober 1943 indleder jagten på jøder, kommunister og andre på kant med nazisterne. PH, fordi han er på kant. Arne Jacobsen, fordi han er jøde.

Skæbnen vil, at de – to af danmarkshistoriens største arkitekter – flygter i den samme robåd over sundet fra Skodsborg Strand til Landskrona denne råkolde, våde og blæsende nat. Foruden de to arkitekter og deres koner er eneste medpassager en ung, jødisk ingeniør og kaproer – Herbert Marcus – der trækker det hårdeste læs med at ro selskabet over Øresund.

Under disse ekstreme omstændigheder udspiller der sig et drama, hvor bølgerne i bogstaveligste forstand går højt. Mellem skumsprøjt og tyske projektører tager de to kendte arkitekter fat på en diskussion – en intens diskussion om arkitekturens, kunstens og det enkelte menneskes ansvar i en verden i krig.

Det er et nyskrevet stykke af en af vores førende dramatikere, Line Mørkeby, og det er en desværre stadig aktuel diskussion. 

Forestillingen spilles med støtte fra Statens Kunstfond – Turnénetværket for voksenteater.

Instruktør: Jacob Schjødt
Medvirkende: Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen og cellist Hanna Englund, klarinettist Marie Bessesen og sanger Marie Buch
Scenograf: Sir Grand Lear 
Komponist:
Nikolaj Busk
Forfatter: Line Mørkeby
Producent: Det Flydende Teater

Billetpris: 150 kr.