Vi har nu bevæget os ind i efterårets sidste måned, og naturen er klædt i de flotteste gyldne farver fra den største kunstners palette.
Det er sæsonen for indendørs aktivitet og hygge – så lad os hygge os sammen i teatersalen!
Vi byder på to interessante musikalske perler i Vissenbjerg, Haarby og Aarup.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Takt & Tone – d. 7. nov. kl. 20 i Vissenbjerghus og d. 8. nov. kl. 20 på Haarby Kro
Sidste udkald
Det er nu på onsdag og torsdag, at skuespilleren, musikeren, sangeren og entertainere Allan Højer, spiller kabareten Takt & Tone – i hundredåret for Emma Gads bogudgivelse.
Forestillingen giver et humoristisk, musikalsk og meget underholdende indblik i bogen og mennesket bag. Blandt andet via citater fra bogen og en lang række kendte viser og sange, der på underholdende vis kommenterer og sætter datidens gode opførsel – eller mangel på samme – i relief.
I Vissenbjerghus (onsdag) vil der i forbindelse med forestillingen være mulighed for at købe øl, vand, vin, kaffe/te m.m.
Haarby Kro (torsdag) serverer en teatermenu inden forestillingen. Husk bordbestilling hos Kromanden på tlf. 29 36 25 92.
Billetter til forestillingerne købes via vestfynsteater.dk, mail@vestfynsteater.dk eller tlf. 30 28 29 65, og de koster kun 150 kr.
Afsporet – d. 21. nov. kl. 20 – Industrien, Aarup
Lige på grænsen?
Grænsen mellem teater og koncert er heldigvis ikke særlig skarp. Vestfyns Teaters næste forestilling – ”Afsporet” i Industrien onsdag d. 21. november – er et godt eksempel på det.
Det er den gudsbenådede teatermand og pianist Anders Ahnfelt-Rønne og Danmarks vel nok mest kendte og ”legesyge” violinist Kim Sjøgren, der kommer med en underfundig, musikalsk forestilling om to klassisk uddannede musikere, professor Ib Forsberg og docent Asko Korkula, der har ligget stille i en lidt afsporet og forvirret periode af deres liv.
Men nu tager begivenhederne fart. De mødes for at øve for første gang i mange år. En musikforening i Nordsjælland har nemlig bestilt en koncert med de to samme aften – med noget Mozart, Bartok og Beethoven.
Under prøven derhjemme er det ikke nemt at holde koncentrationen. Minderne vælter frem, og anekdoterne står i kø. Det samme gør den skønneste musik i alle genrer.
De resterende – ikke særlig mange – billetter kan købes via vestfynsteater.dk, mail@vestfynsteater.dk eller tlf. 30282965. Billetpris 175 kr.
Den oplagte julegave
Gode oplevelser kan man ikke få for mange af.
Køb gavekort eller billetter hos Vestfyns Teater. Vi har forestillinger for børn, unge og voksne – se vestfynsteater.dk
Både gavekort, hvor I selv bestemmer beløbet, og billetter til de i alt seks forestillinger, vi spiller i forårssæsonen 2019, kan købes via vestfynsteater.dk, mail@vestfynsteater.dk eller tlf. 30 28 29 65.