Nyhedsbrev 18.10.2018

 

Præsidentinderne – d. 24. oktober kl. 20 – Arena Assens

 
Kongeligt besøg i Assens!

Vestfyns Teater får besøg af Det Kgl. Teater i Arena Assens onsdag d. 24. oktober. Det er med den anmelderroste forestilling Præsidentinderne – en grotesk komedie med tre af landets helt store skuespillere: Karen-Lise Mynster, Kirsten Olesen og Stine Schrøder Jensen.
Glæd dig – det bliver vanvittigt – og vanvittigt morsomt!

På Det Kgl. Teaters hjemmeside kan I læse om og se fotos og trailers fra forestillingen. 

Stykket giver på brutal og humoristisk vis stemme til dem, der bogstavelig talt tager hånd om lortet. Stilen er brutal i sit udtryk. Alt udpensles – og vi mener alt.

Det er muligt at købe billetter via vestfynsteater.dk, mail@vestfynsteater.dk eller tlf. 30 28 29 65.

Husk, at der kan bestilles Teatermenu i caféen i Arena Assens.
Bestil på cafe@arena-assens.dk eller tlf. 64 71 18 20.Vi spiser kl. 18.00!
Fyenslandskinke med rygeostcreme.
Arenagryde (mørbrad) med ris, salt og flutes.Prisen er kr. 165,- incl. kaffe/the.
 

         Takt & Tone

d. 7. nov. kl. 20 – Vissenbjerghus &

d. 8. nov. kl. 20 – Haarby Kro

Takt & Tone gennem 100 år.

Vestfyns Teater spiller igen i år på Vissenbjerghus og Haarby Kro. Det er kabareten Takt & Tone med skuespilleren, musikeren, sangeren og entertaineren Allan Højer, der for to sæsoner siden med stor succes gæstede Vissenbjerghus med en Halfdan Rasmussen kabaret.

Det er 100 år siden Emma Gads Takt & Tone udkom. Mange refererer til Emma Gad, men hvor mange ved egentlig, hvad der var god takt og tone i starten af 1900-tallet – eller i dag for den sags skyld?

Forestillingen giver et humoristisk, musikalsk og meget underholdende indblik i bogen og mennesket bag. Blandt andet via citater fra bogen og en lang række kendte viser og sange, der på underholdende vis kommenterer og sætter datidens gode opførsel – eller mangel på samme – i relief.

I Vissenbjerghus vil der i forbindelse med forestillingen være mulighed for at købe øl, vand, vin, kaffe/te m.m. 

Haarby Kro serverer en teatermenu inden forestillingen. Husk bordbestilling hos Kromanden på tlf. 29 36 25 92.

Billetter til forestillingerne købes via vestfynsteater.dk, mail@vestfynsteater.dk eller tlf. 30 28 29 65, og de koster kun kr. 150,-.

 
Kom i teatret, når teatret kommer til dig!

Der er lukket for kommentarer.