En mand der hedder Ove – 27.1. kl 20 i Industrien

EnmandderhedderOve_2sp– en lille historie med et stort format

Instruktør: Rasmus Ask Aagaard-Andersen
Medvirkende:
Ole Sørensen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg og Gry Guldager
Musiker: Lars Rødbroe
Dramatiker: Brian Wind-Hansen
Scenograf: Daniel Bevensee
Forfatter: Frederik Backman
Producent: Teatret Møllen

Billetpris: 150 kr.

 UDSOLGT

Ove er 59 år gammel, han kører Saab, han stoler ikke på internettet, og så synes han ærlig talt, at mænd efterhånden ikke er andet end u-duelige bleskiftere og barne-
vognsskubbere, der hverken kan ordne radiatorer eller bakke med trailere!
Da vi møder Ove, har han ikke kun mistet sin hustru, men også sit arbejde, og han føler ikke længere, han har nogen funktion i denne verden. Derfor beslutter han sig for at bore en krog op i loftet, men netop da bakker en Toyota ind i hans postkasse!
Ove er lidt af en ener, men hans fortælling formår at sætte skarpt fokus på vores samfund og samtidig portrættere en mand, der på trods af sit særegne og ofte frustrerende væsen er vældig genkendelig og i sidste ende elskelig.

Mange – rigtig mange – har læst Frederik Bachmans morsomme og tankevækkende bog af samme navn. Teatret Møllen har med stor succes dramatiseret bogen. Forestillingen spillede for udsolgte huse på Teatret Møllen i Haderslev i sæson 15/16.

Anmelderne gav den fem stjerner og skrev bl.a.:
”En mand der hedder Ove” er en humørperle med stort hjerte, en forestilling der både kan vække latter og trække tårer – en tragisk historie fortalt med humor.

Forestillingen spilles med støtte fra Statens Kunstfond – Turnenetværket for voksenteater.