360° og Just Blazin’ – 25.2. kl. 20 i Arena Assens

360+just_2sp– to i én danseforestilling

Medvirkende: Danserne Mark Philip Mouritzen, Lukas Larsen, Mikael Santana, Boris Kouadio og Stephanie Thomasen
Koreograf: Stephanie Thomasen (”360°”)
Ducky Kim (”Just Blazin’”)
Komponist/musik: Karsten Fundal (”360°”)
Kendt jazzmusik (”JustBlazin’”)
Producent: Uppercut Danseteater

”360°” – den sorteste hvide løgn

Stormen raser, sneen fyger, isen knager og den opdagelsesrejsende kæmper sig over Arktis.
Inspireret af løgnens natur og de opdagelsesrejsendes fantastiske fortællinger fra Grønland, tager Uppercut Danseteater, musikgruppen Efterklang og komponisten Karsten Fundal fat i en iskold fortælling om, hvad der sker, når en hvid løgn bliver sort.

”Just Blazin’” – et jazzet festfyrværkeri

De er jo bare drenge, drenge med mange drømme. De arbejder på en jazzklub, og når gæsterne er gået hjem, og lyset bliver slukket, folder drømmene sig ud! Drømme om at blive til noget og at føre drømmene ud i livet.
Med svingende jazzrytmer, 1920’er stil, højt tempo og godt humør leverer Uppercut Danseteater en imponerende og hæsblæsende forestilling.

Forestillingen spilles med støtte fra Statens Kunstråds Garantiordning