Livet er en gåde – 1.2. kl. 20 i Industrien, Aarup

Livet er en gåde– løsningen står på bagsiden

Instruktion, bearbejdelse og medvirkende:
Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen
Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen
Producent: Figaros

Forventet varighed: 2 timer inkl. pause

En cabaret om tegneren, humoristen, maleren og mennesket Storm P.
I cabaretten, en form som lå Storm P.s hjerte nær, fortæller sanger og skuespiller Hans Dueholm og pianist Allan Dahl Hansen historien om vores store humorist, satiriker, tegner, variete-kunstner og maler Robert Storm Petersen.
Det muntre møder det sørgmodige, og vi får på denne måde et fint indblik i, hvem Storm P. var, og en del af forklaringen på, hvorfor han er så uopslidelig.
Storm P.s hyggelige arbejdsværelse på Asgårdsvej 17 på Frederiksberg danner rammen om forestillingen. Her møder vi en lang række af hans figurer, der sammen med Storm P.’s monologer og musik fra tiden leder os igennem tegnerens liv.
Og for de, der ikke kan vente, kommer her en del af løsningen på  livets gåde:
“Der må kuns udleveres to pilsnere pr. mand  – hvert kva’ter” – Storm P.: “Sangforeningen Morgenrødens Pinsetur.”
Sidst de to medvirkende var på Industrien var i efteråret 13 med  forestillingen “HMS Pinafore – det hele sejler”.
En særdeles fornøjelig aften, som mange husker.